Sageby æble
Æblet er indtil nu i 2012 et ukendt æble, der formentlig er opstået ved at forbipasserende har smidt et æbleskrog. Træet gror op af en gavl i Sageby, Midtsjælland. Træet er blevet 5 – 6 meter højt.
Træet er sundt, uden skurv på blade og æbler.
Æblerne er store til meget store. Grundfarven er grøn til grøngul med rød dækfarve med tydelige striber. Lenticellerne ses som små hvide prikker. Frugtkødet er hvidt, sprødt og saftigt. Minder om Aroma.
Æblet modner i september.